left-leaf

light-leaf

Vi kan det hele​

Der er nærmest ingen grænser for, hvad vi kan tilbyde dig, hvis du skal fejre en festlig dag med familien, vennerne, konen eller kæresten - stort eller småt - vi klarer det hele. Vi har plads til omkring 700 personer, så der er næsten altid plads til en til.

Når du kommer helt privat...

Hos os kan du både kigge ind til frokost, kaffe, drinks og middag - så der er mange muligheder for at opleve den traditionsrige og behagelige atmosfære haven byder på. Tag børnene med - der er masser af plads til barnevogne og puslerum er der også. Sågar hunden er velkommen, bare den er i snor. 

Du kan medbringe din egen madkurv, men vær opmærksom på, at vi opkræver en kuvertafgift på 49,- p.p. - det er os nemlig påbudt.

Ellers ingen krav, kun hygge og god stemning i det grønne.

Når du er i kollegernes lag...

Haven er som skabt til en øl eller en drink inden du tager hjem fra arbejde. Firmaudflugter og sommerfester er en sikker succes, så ring og få en snak om, hvad I kunne tænke jer.

Ha' haven i baghovedet til de arrangementer der evt. foregår i forretningssammenhæng. Forretningsfrokoster og -middage bliver altid husket af dine kunder. Du er sikker på at overraske positivt ved at holde reception, kick-off eller salgsmøder i haven. Der er mulighed for at sidde afsides / indenfor til møde og derefter nyde frokosten eller middagen udendørs.

N.B. Vi er den eneste have som har handicaptoilet.

Ved særlige arrangementer, bedes du ringe til os i god tid, så vi kan planlægge dit arrangement- og fastlægge din menu ned til mindste detalje.​

MG Petersens Familiehave   |   Pile Allé 16, 2000 Frederiksberg   |   Telefon: 36 16 11 33   |   E-mail: mail@petersensfamiliehave.dk​

​​